
Jovist er bønnen et åndeligt øjeblik.
Den bedende lukker af for den ydre verden og træder ind i hjerternes tilstand, nærmer sig sin Skaber vel vidende om, at hans Skaber er tættere på ham end hans egen halspulsåre. Bønnen er i sandhed et møde mellem den, der kan alt, og den, der intet kan; i bønnen bliver alle ord til bølger på denne verdens salte hav, og den rejsende får et kort glimt af sit mål.
Men bønnen er også en forbindelse mellem denne verden og den næste; bønnen er et dørtrin mellem den fysiske og den åndelige verden og en af nøglerne til den evigt åbne dør består i selve bønnens bevægelser.
Abu Musa (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at han har hørt Allahs budbringer sige: "
Den, der elsker at møde Allah; Allah elsker at møde ham.." (Bukhari).
Den troendes møde med sin Skaber vil ifølge ovenstående hadith blive gengældt i henhold til intensitet og regelmæssighed.
I en anden hadith berettes det, at Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) har sagt: "
Den mest velsignede handling er den, som bliver udført i regelmæssighed, selv om den kun varer et minut." (Sahih Bukhari)
Der er mange fordele ved at bede sine bønner regelmæssige; de obligatoriske og de frivillige, og kun alt for ofte bliver vores bøn en automatisk handling af bevægelser, men selv i disse automatiske bevægelser oplever vores krop Allahs barmhjertighed.
Men der er også mange fordele i at udføre bønnens bevægelser korrekt, sådan som Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) så tit har vejledt os til.
For, hvad sker der egentligt i kroppen under den muslimske bøn?
Den stående position ved starten af bønnen forebereder den troendes krop til denne barmhjertighed gennem at normalisere blodtrykket og åndedrættet.
Når vi samler tankerne om hensigtserklæringen (niya): "Jeg har til hensigt at bede denne bøn." trækker vi vejret roligere; blodtrykket falder. Det er, som om kroppen glæder sig ved tanken om sjælens snarlige tilstand.
Vi løfter hænderne, ånder ud mens vi bevidner, at Allah er den største. Derefter placerer vi hænderne foran brystet, presser blidt. Vi er måske ikke klar over det, men i dette øjeblik aktiverer vi solar plexus, som er hovedbanegården for kroppens nerveforbindelser. Alt i vores krop, som kontrollerer helbredet for vores muskler, hud, tarme, lever, bugspytkirtel, galdeblære, øjnene....får et vink om, at noget vigtigt skal ske.
Når vi læser al-Fatiha; når vi gentager Allahs vidunderlige åbenbaringer, giver lungerne hjertet nænsom motion og hjernens genkendelsescenter aktiveres. Serotonin frigives og beroliger krop og sjæl.
Derefter bøjer vi os ned. Vores brystmuskler udvides, vores lungekapacitet øges. Hændernes pres på knæene aktiverer skulderens muskler og nerver og strammer hver enkelt muskel i armen; strækker albuernes led. En korrekt bedestilling ved nedbøjning med ret ryg former næsten en ret vinkel på overkroppen i henhold til
underkroppen og aktiverer også vores mavemuskler og strækker rygmusklerne. Ruku´ - som denne bedeposition kaldes - fremmer blodtilførslen til den øvre del af kroppen, i særlighed til hovedet, øjnene, ørerne, næsen, hjernen og lungerne - stimulerer kroppen til at skille sig af med mentalt affald.
Med tiden vil en regelmæssig udførelse af denne bedestilling derfor forbedre hjernens funktioner; styrke den bedendes personlighed. For gravide kvinder er ruku´ - positionen er en glimrende aflastning for hendes foster i livmoderen.
To gange udfører den bedende denne position af vinkelret nedbøjning, hvorefter man lægger sig på knæ og bøjer sig helt ned på gulvet. Derigennem strækker man sine rygmuskler og blodgennemstrømningen forøges. Ved sujud - navnet på den fulde nedbøjning i bønnen - udsættes lunger, mave, lever, tarme og urinvejsorganerne
for moderat fysisk pres og stimuleres. Fordøjelseskanalerne stimuleres på en måde, der ikke sker gennem normale dagligdags bevægelser og dette skaber sund variation i deres bevægelser. Blodgennemstrømningen til hjernes stiger under sujud; mens hjertet er på niveau med den nederste del af kroppen. I sujud bøjes armene og presses mod gulvet. Hele kroppen krummes sammen; hofter, arme, ryg, ankler, håndled, tæer; alle nerver, sener og muskler stimuleres to gange.
Hovedets pande berører gulvet; hjernen befinder sig i den nederste position af hele kroppen og gennemstrømmes af blod og ilt. Bemærker du din vejtrækning, når din pande berører gulvet? Der er stor barmhjertighed for krop og sjæl i at lade panden hvile et stykke tid og ytre hengivelse for Skaberen i denne position.
Når man sætter sig i den rette bedestilling efter sujud, strækker man visse muskler i lår og ben, mens overkroppen slapper af, især skuldre og ryg.
Mens den bedendes sjæl befinder sig i en åndelig tilstand af møde med sin Skaber, modtager den bedendes krop Allahs barmhjertighed gennem åndedræt, blod og nerver.
Der er barmhjertighed i
bønnens positur.
Der er barmhjertighed i
bønnens korrekte udførelse.
Der er barmhjertighed i
bønnens regelmæssighed og fokus.
Denne artikel findes på danskmuslim.dk